Zakynthos har en lang og spændende historie. Det er altid interresant at få sig et lille indblik i historien omkring de ting og steder man besøger og holder ferie. I denne artikel kan du læse hele historien om Zakynthos, og de forskellige erobringer og indtog på denne skønne Middelhavsø. Vi har delt historien op i 7 punkter.
1. Før-historisk og gammel tid
2. Romersk og Byzantinsk tid
3. Franks herredømme
4. Venetiansk herredømme
5. Fransk og Russo-tyrkisk periode
6. Engelsk beskyttelse
7. De seneste år
1. Før-historisk og gammel tid: Navnet Zakynthos forekommer i myter og legender gående tilbage til før-historisk tid. Homer var den første der nævner øen, både i Iliaden og i Odysseen. Fra Homers ”Iliaden”, kan vi konkludere at Zakynthos sammen med Kefalonia, Lefkas og Acarnania var en del af Odysseus’ (den legendariske konge af Ithaca) domæne. Det siges at den har fået sit navn fra Zakynthus, som var søn af kongen af Phrygia Dardanus. Zakynthus tog af sted sammen med soldater fra byen Psophis i Arcadia, hvor hans bror reagerede for at kolonisere øen. Han byggede Acropolis, formentlig på det sted. hvor det venezianske slot ligger i dag, kaldet Psophida. Ifølge Pausanierne og Thucydies skete dette omrking år 1500 f.kr. De nye indbyggere forgudede de olympiske guder, især Apollo og Diana, hvilket ses af fundne mønter i området. Der er ingen beviser for, at Zakynthos deltog i den persiske krig i det femte århundrede før kristus, og det er meget sandsynligt at øen beholdt en neutral position. Under den Peloponesiske krig støttede Zakynthos den Athenske alliance og deltog i ekspeditionen mod Sicilien. Efter den Athenske alliances nederlag blev Zakynthos erobret af Sparta. Senere hen kom den under indflydelse af Makedonierne, indtil den til sidst faldt i hænderne på romerne.
2. Romersk og Byzantinsk tid: I det 2. århundrede f.kr. var Zakynthos under romersk herredømme. I begyndelsen var øen styret af en romersk prokonsul ifølge romersk lov; senere fik befolkningen en form for selvstyre med det forbehold, at de skulle betale en årlig skat til romerne samt tilbyde soldater til den romerske legion. Trods det, gjorde øboerne specielt i begyndelsen, flere gange oprør mod den romerske besættelse. I mange tilfælde hjalp de dog romerne med at forsvare øen mod plyndringstogter, specielt fra pirater som røvede langs Middelhavets kyster. Igennem disse år udviklede øen sig både materielt og kulturelt. Da det romerske styre kollapsede og trak sig tilbage, gav det muligheder for nye spirende erobrere. I flere årtier gennemgik den lokale befolkning flere plyndringer fra Goths, Vandaler og arabere, hvilket førte dem på grænsen til fattigdom. Der er ingen historisk bekræftede informationer om hvornår kristendommen blev introduceret på Zakynthos. Vi konkluderer dog at den nye religion blev dominerende i den anden halvdel af det 3. Århundrede e.k. Den lokale tradition støtter tanken om at Maria Magdalene, på sin rejse fra Jerusalem til Rom år 34 e.k. gjorde stop på øen og prædikede om Jesus. Byen, på øens vest side, hvor hun siges at have prædiket, blev døbt Maries, for at huske denne begivenhed. Under den Byzantinske periode fortsatte Zakynthos indbyggere med at leve i fattigdom, uden nogen form for udvikling, fordi øens beliggenhed var et nemt mål for plyndringer. I begyndelsen af det 2. årtusinde var der stor nedgang for det Byzantinske styre, og en ny slags erobrere kom ind i billedet. Under påskud af at befri det hellige land, invaderede tropper af eventyrere og forskellige stammer selv den fjerneste del af de Byzantinske lande.
3. Frankens hertugdømmedømme: I slutningen af det 12 århundrede e. k., erobrede frankernes riddere de Ioniske øer og og etablerede det første overhertugdømme i Grækenland. I 1185 opstod regent styret af Kefalonia og Zakynthos, hvilket holdte i 3 århundrede under Orsini familien i begyndelsen og senere Tokki. Hele vejen igennem frankernes styre blev øens historie præget af sammensværgelser, intriger og mord. Under Tokki’s overherredømme forbedrede levevilkårene og øens indbyggertal steg til 25.000. I 1479 erobrede og ødelagde tyrkerne Zakynthos og den sidste Tokkos forlod øen, ude af stand til at gøre noget imod fjenden.
4. Venetiansk herredømme: Venetianerne satte stor pris på den strategiske position Zakynthos har mellem Grækenlands og Italiens fastland og efter beundringsværdige krige og diplomatiske indsatser erobrede Venetianerne Zakynthos i 1485. Venetianers herredømme gav Zakynthos den stabilitet og de udviklingsmuligheder de var blevet frarøvet i århundreder. Den stærkt reducerede befolkning efter den tyrkiske invasion blev blandet med venetianere og grækere der søgte et nyt hjem efter deres land ligeledes var blevet overtaget af tyrkerne. På denne måde blev Zakynthos centrum for forfulgte grækere og centrum for hellenisme. Den græske bevidsthed og tradition sammensmeltede med den vestlige påvirkning og første til en ny ånd som fandt sit udtryk gennem forskellige former for kunst. Som i alle venetiansk regerede områder, blev Zakynthos splittet i 3 forskellige sociale klasser: De ædle, borgerne og bønderne. Kun de ædle havde civile rettigheder og medlemmer af denne klasse blev indskrevet i den gyldne bog, Libro d’ore. De ædles umenneskelige og griske handlemåder første til et socialt oprør, kendt som folkets oprør ”Peoples Rebellion” (1628-1632). Det er den første sociale revolution i det moderne Grækenlands historie og endte med et blodbad. Beskeden om den Franske Revolution (1789) blev modtaget på Zakynthos med stor entusiasme. Jacobin foreningen var skabt, en politisk organisation hvis fokus var politisk lighed mellem alle folkeklasse. I 1797 endte den venetianske autoritet efter 3 århundreder, og de franske demokrater erobrede Zakynthos.
5. Fransk og Russo-tyrkisk periode: Den 4. juli 1797 erstattede det 3 farvede demokratiske flag, flaget af Saint Marcus i Zakynthos. Få dage senere under entusiastiske demonstrationer og følelsen af lettelse, blev den gyldne bog (bogen med de ædles navne og deres privilegier) brændt på St. Marcus plads. Den franske besættelse varede kun 15 måneder. I oktober 1799 blev de franske besættere tvunget til at overgive sig til russere og tyrkere. I 1800 besluttede de to magter at etablere en uafhængig stat under navnet ”Staten af de Ioniske Øer” under ledelse af Rusland og Tyrkiet. Endvidere blev den nye stat tvunget til at betale en årlig skat. Staten af de Ioniske øer var den første uafhængige græske stat i moderne historie og bestod i syv år. I 1807 indvandrede og erobrede franske tropper igen Zakynthos, denne gang under kejser Napoleon. To år senere i 1809 måtte Zakynthos underkaste sig den britiske hær.
6. Engelsk beskyttelse: Den britiske besættelse (1809-1864) var den sidste besættelses periode før øen forenede sig med Grækenland. Igennem denne periode blev meget infrastruktur ødelagt såsom broer og en del af havnen. Undervejs i den græske revolution mod tyrkerne gjorde Zakynthos befolkning nogle hemmelige foranstaltninger for at hjælpe deres landsmænd. Dette faktum kostede mange konflikter mellem øboerne og den britiske regering. Disse konflikter blev mere intense i 1821 i kølvandet på den græske revolution. For at bevare deres neutrale standpunkt brugte den britiske regering mange metoder til at forhindre øboerne i at støtte optøjerne. Trods forfølgelser, fængslinger og hængninger blev Zakynthos-boerne ved med at støtte de rebelske grækere. Efter Grækenland blev erklæret en selvstændig stat tilsluttede de Ioniske øer sig Grækenland. Selvom briterne gik imod dette blev de sammen med Frankrig og Rusland tvunget til d. 5 juni 1863, at underskrive en traktat der opgav deres rolle som regerende på de Ioniske øer. De Ioniske øer blev officielt en del af grækenland den 21 maj 1864.
7. De seneste år: Nu deler Zakynthos og de andre Ioniske øer historie med resten af Grækenland. Under 2. Verdenskrig blev øen sammen med resten af landet besat af italienere og tyskere. Mange af øboerne deltog og kæmpede mod de besættende styrker, og efter mange konflikter og ofre blev øen fri fra den tyske besættelse i 1945. Få år senere. I 1953, chokerede et frygteligt jordskælv de Ioniske øer og var skyld i stor ødelæggelse på Zakynthos. Næsten alle gamle bygninger og kirker blev jævnet med jorden. Den ødelagte hovedstad blev genopbygget med anti jordskælvs regulationer for at bibeholde en karakter af en gammel by.