Strande

Udover de fantastiske badestrande ved de forskellige feriebyer som f.eks. KalamakiLaganasTsiliviog Argassi har Zakynthos også mange andre dejlige strande og badebugter. I denne artikel har vi nævnt nogle af de strande og små badebugter vi selv synes bedst om på Zakynthos. Det er nemmest at komme til disse steder hvis du har lejet en bil eller scooter.

Banana og St. Nikolaos beach: Yderst på Vasilikos halvøen finder du disse smukke strande med rige muligheder for vandsport af alle arter. Roligst er Banana Beach. På St. Nicholas Beach er der et mere pulserende strandliv med musik og barer på . Der kører hver dag busser til denne strand.

Keri Beach: Smal let stenet og lavvandet strand nær Keri by. Her er også nogle få taverner. Ved stranden har du mulighed for at leje motorbåd samt tage på bådture. Fra stranden er der en flot udsigt til skildpaddeøen Marathonisi.

Makris gialos Beach: Skøn badebugt  i det nordlige Zakynthos. Stranden ved denne badebugt er meget stenet og der bliver lynhurtigt dybt. Derfor er denne strand ikke så børnevenlig. Udlejning af pedalbåde, samt bådture til Shipwreck og Blue Caves herfra.

Makris Gialos Beach

Porto Vromi: Denne havn har også en skøn lille badebugt med en lille stenet strand. Her bliver meget hurtigt dybt og er derfor ikke så børneligt. Ved Port Vromi kan du også tage på bådtur til Shipwreck, eller leje en pedalbåd og udforske nogle af de spændende grotter nær havnen.

Porto Vromi med den fine lille strand i enden af bugten